Jeg har længe gerne villet læse Landnámabók. Jeg købte to udgaver på samme tid. Den ene var ”Fortællinger fra Landnámabók” udgivet af Jón Helgason (antikvarisk) og den anden var ”Landnámabók Viking Settlers & their customs in Iceland” oversat af T. Ellwood (i genoptryk).

Landnamabok handler om Islands bosættelse i perioden fra 870-930. Den fortæller om de oprindelige 400 landnamsmænd, hvor på Island de bosatte sig og deers efterslægt. Bogen blev oprindeligt skrevet i 1100-tallet

Lad os starte med ”Fortællinger fra Landnámabók” fra 1951. Den var lidt en skuffelse.

Den starter godt med en gennemgang af de overleveringer vi har af den islandske tekst. Det viser sig at den findes i en del forskellige udgaver og at det ikke er så let at finde frem til den oprindelige tekst. De 5 udgaver der er fundet har alle deres egne problemer.

Et eksempel er en version som Snurre Sturlassons søn lavede, hvor han tilføjede flere uddrag fra senere sagaer, for at tilføje mere information om hans familie. Andre udgaver har også tilføjet materiale om skriverens familien. Det er jo selvfølgeligt ikke så godt for os, da vi vil jo gerne læse bogen, fordi den er ældre end de sagaerne. Derfor går det jo ikke at disse udgaver er stærkt påvirket af nyere sagaer.

Det er jo en meget spændende indledning. Problemet er at når man så går hen til selve teksten er den på Oldnordisk. Jeg havde nok ikke købt den hvis jeg havde vidst det.

Landnámabok Viking Settlers & their customs in Iceland er en ny udgave af T. Ellwood oversættelse til engelsk fra 1898. Det er altså en meget gammel oversættelse. Ellwoods oversættelse er hovedsageligt baseret på “Melabók” som er en af de tidligere omtalte 5 versioner. Her ser det ud til at skriveren har videreført genealogierne til en familie der boede på gården Mela i Borgarfjorden i 1300-tallet. Denne version afviger i flere henseender fra de andre versioner. (kilde: indledningen i “fortællinger fra Landnámabók”)

Desværre er teksten ofte formuleret lidt kringlet, så jeg skulle læse disse afsnit flere gange, for at forstå hvad det handler om. Om denne kringlede formulering er et udtryk for oversætteren eller den originalt tekst, ved jeg ikke. 

Bogen er lidt tung at læse, da den jo omhandler Landnamsmændene og deres efterslægt. Dette gør at store dele af bogen er opremsninger af navne og steder. Denne del er mindre interessant for os som asatroende.

Det der er interessant er at der faktisk omtales forskellige hedenske skikke i bogen. Den jeg syntes er mest interessant er Islændingenes ide om efterlivet, som det videregives i denne bog. Der er ikke noget om krigerparadiset Valhal, som jeg personligt heller ikke syntes har været interessant, siden jeg blev voksen. Det er vist mest en teenager drømmeparadis.

I Landnamabok kan man se at hver hver slægt havde deres eget sted, hvor slægten og deres husstand kom efter døden. Det var ofte et bjerg i nærheden. På side 61 kan man f.eks. læse at “Selthorir and his heathen kindred died into Thorisbjorg” og på side 85-86 kan man læse at Auds familien kom ind i Cross Knoll (ved ikke hvad den hedder på islandsk). Det passer også med den historie i Ørboernes/Eyrbyggja saga Torolf Mosterskægs slægt kommer ind i Helgafell.

Den version af et efterliv syntes jeg personligt er mere ”hedensk”, end Valhal som den beskrives i krigerklassens digte.

Bogen har en del noter og kommentarer, både længere og kortere.

Nogle steder bliver en kortfattet forklaring skrevet direkte ind i teksten som en del af oversættelsen, andre gange er en længere kommentarern også skrevet ind i teksten (men det er måske en fejl i den moderne genoptryk af bogen). Desuden er der en del slutnoter. Nogle af dem er interessante og relevante, andre handler om referancer til lokalhistorie i det område af England hvor oversætteren bor. Det ser ud til at den oprindelige oversættelse blev lavet, for at lave sammenligninger med lokale forhold og stednavne i det området forfatteren boede i, denne den er selvfølgeligt mindre interessant for os som læsere.

Jeg syntes Landnámabók er en væsentlig kilde til vikingetidens religion. Dog kunne jeg godt tænke mig en nyere oversættelse.