Bogen indeholder en kort indledning hvor Jim gennemgår sit forhold til digtet Hávamál og vikinge reenactere. Herefter følger alle 164 strofer af digtet på engelsk, dansk og oldnordisk. Det der fylder mest i bogen er nu Jims smukke fotografier af reenacterne.

Jeg syntes bogens største force er de meget smukke billeder. Det sort/hvide, lidt rå udtryk der er i billederne syntes jeg er meget vel udført og retfærdiggør til fulde den lidt uhandy størrelse bogen har med sine 38 centimers højde. Dette gør at den passer dårligt in i mange reoler (jeg havde nu plads, da jeg allerede har forhøjet den nederste hylde for at få plads til tegneserien ”De gamle guder”). Den er nok tænkt som en ”tapletop” bog som skal ligge fremme og pynte i stuen.

Jeg er mindre imponeret af teksten, jeg syntes godt Jim kunne have indviet os mere i sine egne overvejelser omkring digtet, men det er jo en smagssag. Jim vil tydeligvis gerne have at vi selv gør os vores overvejelser om de enkelte strofer, hvilket jo er fint.

Jeg kunne også godt have tænkt mig at Jim havde indviet os i hvorfor han lige valgte Thøger  Larsens og Olive Brays oversættelser. Taler de specielt til ham i modsætning til andre oversættelser. (efter jeg skrev anmeldelsen har jeg fået at vide at Jim ikke selv har valgt oversættelserne, men har fået nogle eksperter til at gøre det for sig). Hvis jeg ville have mine læsere virkeligt til at vurdere digtet, så havde jeg nok valgt nogle nyere oversættelser, som er lettere at forstå af moderne hedninge. Forestil jer hvor smukt det kunne være, hvis Jim havde fundet et par moderne hedninger, som selv havde oversat digtet. Det ville virkeligt have giver bogen et ekstra pift.

Jeg kunne også godt have tænkt mig at vide hvorfor han valgte lige den oldnordiske version af digtet. Godt nok er digtet kun bevaret i et manuskript, men der findes en hel del oldnordiske versioner af digtet. Det er nemlig sådan at de oldnordiske tekster indeholder en del steder hvor ord er stavet forskelligt og der findes også forkortelser i teksten. Derfor har forskellige udgaver forskellige tekster. De har alle sammen rettet stavningen til, så den er ens hele vejen igennem teksten, men nogle af dem har valgt at give digtet en ældre tone ved at prøve at rekonstruere en ældre version med ord, som man mente havde været i teksten før, andre har moderniseret teksten så den kom tættere på moderne islandsk.  jeg er ikke så kyndig i oldnordisk, så jeg ved ikke hvilken version han har valgt, men jeg syntes altid at det er vigtigt at fremhæve dette, for mange vil tro at det er den originale tekst der er med i bogen.

Hvis jeg skulle anbefale nogen at læse teksten, for at få en bedre forståelse af indholdet, så ville jeg læse ”Den Poetiske Edda” oversat af Rolf Stavnem fra 2018. Det er en ganske ny oversættelse af hele Den Poetiske (eller Ældre) Edda, som Hávamál er en del af. Den er nøgternt oversat og giver den moderne læser en god ide om teksten. Man kunne evt. supplere med Jackson Crawfords ”The Wanderers Havamal” hvor han oversætter digtet og har læst original manuskriptet igennem og lavet sin egen transskription af teksten. Jeg har nu ikke selv læst den bog endnu. Det er i det hele taget en god ide at sammenligne mange oversættelser hvis man vil forstå digtet til fulde (hvis det er muligt for en moderne læser).

Men som sagt en smuk bog, med mange flotte billeder som til fulde retfærdiggør udgivelsen af bogen, som jeg personligt er glad for at have på min reol.

Anmeldt af Kim H. Pierri

Hvad er Hávamál?

Hávamál er et digt i den poetiske Edda. Ordet Hávamál betyder ”Den Højes Tale” og Den Høje er Odin selv. Digtet består af en 5-7 forskelligartede dele som nok har været udfærdiget selvstændigt og så er blevet samlet til et digt på et senere tidpunkt, sikkert fordi at skribenten som nedfældede dem følte at alle digtene kunne henføres til Odin.

1. Den første del (vers 1-80) kaldes Gestaþáttr og er en samling af visdomsord og gode råd for den rejsende
2. Så er der en del om kvinders utroværdighed og nogle historier om Odins erfaringer med at forføre kvinder (vers 81-110)
3. Vers 111-138 som man kalder Loddfáfnismál er flere visdomsvers stilet til en Loddfáfnir.
4. Man kalder vers 139–146 for Rúnatal. Den del handler om Odins ofring af ”sig selv til sig selv” for at lære hemmeligheden om Runer
5. Den sidste del kaldes Ljóðatal (vers 147–165). Disse vers fortæller om nogle af de ting Odin kan udrette med sin magi.

Der er mange, især amerikanske, asatro som lider af den mangel på en bibel og de syntes at Hávamál kan fungere som en sådan for dem. For mig er digtet ikke meget vigtigre end så mange andre kilder til den historiske asatro.

DISCLAIMER: Jeg har fået bogen tilsendt som et anmeldereksemplar. Min forhold til Jim Lyngvild er ikke det bedste, jeg har flere gange diskuteret med manden på nettet og kritiseret hans billeder til udstillingen på Nationalmuseet. Jeg mener ikke selv at dette har haft indflydelse på min anmeldelse, men jeg syntes at det er vigtigt at læseren er klar over denne uoverensstemmelse.