Karen Bek-Pedersen har udgivet en ny bog om de nordiske guder og gudinder (2021). Bogen er baseret på den nyeste forskning og en bog jeg mener at alle nysgerrige asatroende bør læse.

Bogen starter med ”Forord, udtaleguide, forkortelser og ordliste”.  Især ordlisten er vigtig, for selvom bogen er letlæselig og velfortalt, så er der en gang imellem nogle fagudtryk som ikke er kendt af alle interesserede (bla. mig selv).

Kapitel 2 handler om Mytologi, religion og tro. Her gennemgår Bek-Pedersen sin forståelse for disse ord. I dette afsnit skal man lige holde tungen lige i munden, for hun starter med at sige, at man siger at mytologi er ”et historisk trossystem, når den pågældende religion ikke længere er relevant” og der er så tale om religion når ”nogen rent faktisk tror på det og når det gælder et trossystem, som er levende i nutiden” (s. 25).

Her må jeg sige at jeg er meget uenig. Der må være tale om en religionsfaglig diskussion, for når jeg kigger i ordbøgerne, så får jeg andre definitioner. På Ordnet kan man f.eks. læse følgende underopslaget Mytologi: ”en kulturs samlede bestand af myter, fx om verdens skabelse og om guders og heltes liv og gerninger”. Jeg kan ikke umiddelbart finde noget om at der skal være tale om en tro nogen tror på i dag. Desuden er der jo nogen der tror på den nordiske religion i dag.

Hun skriver også at man jo heller ikke taler om Kristen Mytologi. Og det er jo sådan set korrekt, det gør man sjældent (selvom jeg ofte gør det). For forestillinger som David i Løvekulen, Moses der taler med en brændende busk eller Jonas i hvalen er vel lige så mytologisk som Sigurds kamp med dragen eller Thors fisketur. Egentligt tror jeg der er stort set lige så få (i Danmark) som tror på at Jonas blev slugt af en hval og kom ud igen som der tror på at Sigurd dræbte en drage. Religion er i min opfattelse troen og mytologien er så de historier som ligger bag religionen (og det ligger vel også tættere på ordbogsopslaget).

Hvis man vil lade sig irritere på den ulogiske definition, så spring afsnittet over. Dog er det vigtigt at man læser afsnit 2.4: Norrøn religion og tro

Kapitel 3 er en fin detaljeret gennemgang af kilderne til nordisk mytologi, hvor den præsenterer både hvad man kan bruge de enkelte kilder til og hvilke problemer der er med brugen af dem. Dette kapitel er rigtigt godt og velskrevet.

Det meget korte kapitel 4 om begreberne den mytiske scene, guder og jætter er ganske godt, men kunne godt have været noget længere.

Herefter handler hvert kapitel om en gud eller gudinde. Man behøver ikke læse kapilterne i rækkefølge eller læse alle kapitler. Man kan sagtens bruge bogen til at slå op i når man vi vide noget om den enkelte gud.

Kapitlerne om guderne og gudinderne starter med en forsimplet skitse af den almindeligt opfattelse af den gud afsnittet handler om og hvorfor denne opfattelse er forkert eller forsimplet. Derefter gennemgås de dele af den guds mytologi som Karen finder relevant, hvad der står i kilderne og hvad forskerne mener om guddommen. Hun kommer også ind på hvad vi kan få at vide ud fra stednavne og arkæologi.

Jeg synets generelt kapitlerne er rigtigt gode. Man får meget nye perspektiver på vores guder. Om hun har al ny forskning i sin gennemgang, er svært at vurdere for en lægmand som mig. Jeg bemærker at hun ikke nævner den forskning som ser bersærkerne som et andet navn for ”helte”, men går med den ”Odin krigere” vinkel, som man ser i mange andre fremstillinger. Der er i hvert fald nok nye indsigter til, at vi alle sammen bliver klogere af at læse kapitlerne. Man kan jo evt. sammenligne med det Anders Bæksted skriver om de samme guder i hans efterhånden noget gamle bog Guder og Helte i Norden fra 1963.

Jeg kunne godt tænke mig at der havde været billeder af de genstande der nævnes i afsnittene om arkæologien. Jeg kan godt huske de fleste af genstandene når de nævnes, men det er der nok de færreste der kan. Grunden til at disse genstande ikke vises er nok, at der nok ikke plads til så mange billeder i den allerede indholdsrige bog. Man kan jo også goggle de genstande man er mest interesseret i, mens man læser, hvis man har behov for det.

Der er gode interne henvisninger til relevante steder i afsnit om andre guder. Desuden er der mange litteraturhenvisnigner undervejs, så man kan finde længere gennemgange af de teorier hun nævner. Alt sammen god skik.

Bogen indeholder kun de overordnede guder, som de nævnes i Eddaerne. Den har ikke guder fra andre kilder med, som f.eks. Torgerd Hølgabrud som (nævnt i Færingesagaen), der er ikke noget om lokale guder eller husguder og jeg syntes der mangler et kapitel om Ran og Ægir. De er godt nok jætter, men er nævnt i mange kilder både positivt og negativt. Ran har jo ifølge flere sager en sligs dødgud for drugtnede sømænd og  Ægir er i hvert fald allieret med Aserne ligesom nogle af de andre omtalte jætter (som Skade og Gerd der har sine egne kapitler). Jeg vil sige at Ran og Ægir er mindst lige så vigtige som Rind, der har sit helt eget kapitel.

Det blev til mange kommentarer om bogen, men overordnet set, så er det en bog jeg stærkt anbefaler at alle der er interesseret i den norrøne religion. Den giver simpelthen den bedste moderne indførsel i de nordiske guder og gudinder jeg kender til.

Hvis man leder efter viden om hvordan den nordiske religion blev praktiseret i oldtiden, så er dette ikke bogen man skal læse. Den handler kun om mytologien, ikke om skikke og ceremonier. Der kan man med fordel læse Carsten Lyngdrup Madsens: Nordboernes Gamle religion.

Disclaimer: Jeg har fået bogen tilsendt som et anmeldereksemplar fra forlaget