Anmeldt af Kim H. Pierri

Beowulf er en af mine ynglings historier fra den nordeuropæiske oldtid. Det er et oldengelsk kvad om helten Beowulf fra Sydsverige (Gøtaland ifølge de fleste fortolkninger). Det meste af digtet forgår nu i kongshallen i Lejre. Jeg kan kun anbefale jer at tage til Gammel Lejre og se hvor de store haller lå i det historiske landskab eller til Sagnlandet Lejre, hvor hallen fra 700-tallet er rekonstrueret, så man kan få historien vingesus på stedet.

Jeg har i et tidligere opslag anmeldt 3 andre oversættelser af Beowulfkvadet: Link

Zeruneiths oversættelse som blev udgivet i 2018 er lidt anderledes end de andre oversættelser af Beowulf. Taksten er tydeligvis meget tæt op originale tekst, men den fremtræder som en kontinuerlig tekst og er ikke delt op i verslinjer som andre ovesættere har valgt.

At gengive digtet med verslinjer har flere fordele. Den ene er at man kan se digtet som et digt. Det gør det også lettere at sammenligne forskellige oversættelser og originalteksten når hver linje har et nummer.

Jeg kan godt lide Zeruneiths tilgang til teksten. Den kontinuerlige tekst bryder digt strukturen inde i mit hoved og det hjælper mig med at læse teksten som tekst og ikke som digt. Jeg kan kun anbefale Zeruneith gendigtning.

Det at Beowulf er skrevet som en kontinuerlig tekst giver mig også gode minder. Min første Beowulf oversættelse købte jeg på Maynooth College i Irland da jeg studerede der i 1996. Det var en oversættelse til engelsk af Michael Swanton. Denne udgave havde også en kontinuerlig tekst.

Zeruneiths tekst er nu ikke en fri genfortælling af digtets historie. Når man læser teksten, så kan man se at han har valgt at lægge sig tæt op af originaldigtets billedsprog og også den rækkefølge oplysningerne kommer i teksten.

Zeruneiths danske oversættelse mangler dog noget om den udgave jeg have af Swanton havde og det er den originale tekst på den modsatte side. Jeg elsker når man får originalteksten sammen med oversættelsen. Så kan man nemlig sammenligne oversættelsen med originalteksten og det elsker jeg.

En ting jeg elsker ved denne udgave er at Zeruneith har lavet nogle gode noter. Disse forklarer både udtryk som er svære, fortæller om karaktererne betydning og også nogle af Zeruneiths valg i oversættelsen. Desværre har man valgt at lave slutnoter og ikke fodnoter. Noterne kommer altså sidst i bogen og ikke på samme side som de henviser til. Det giver en noget bladren rundt, som bryder ens rytme alt for meget efter min smag.

Når man læser bagsiden står der noget sjovt ”Gendigtningen er forsynet med et introducerende efterskrift”. Normalt finder man jo introduktionen først i bogen. Det at introduktionen ligger sidst i bogen, gør måske, at man får digtet lige på og hårdt uden for mange dikkedarer og det er måske en kvalitet. Dog foretrækker jeg personligt at have introduktionen forrest i bogen. Det er for øvrigt en ganske god introduktion.

Men alt i alt en god oversættelse, som supplerer de andre oversættelser på dansk.

Disclaimer: Jeg har fået bogen tilsendt som et anmeldereksemplar fra forlaget.