Jim Lyngvild har genudgivet den første tredjedel af Vilhelm Grønbechs bog: Nordiske Myter og Sagn. At det hovedsageligt er Grønbechs 100 år gamle tekst, fremgår hverken af forsiden eller bogryggen. Man skal helt ned til den sidste halvdel af teksten på bagsiden for at få den oplysning. Der er lige pyntet lidt på teksten, så nogle gamle ord som ”knøs” er blevet ændret til ”Ung mand”. Hele Grønbechs bog kan købes for omkring 80 kroner antikvarisk. Ud over Grønbechs tekst har Lyngvild skrevet et kort forord og en meget kort teksts om hver gud.
Da bogen tekstmæssigt hovedsageligt består af Vilhelm Grønbechs tekst, syntes jeg det ville have været mest ærligt, at have forfatterens navn på forsiden af bogen ved siden af Jim Lyngvilds.
Grønbechs tekst er ifølge bagsideteksten ”Levende og medrivende”. Jeg har en gang haft den kedelige oplevelse, at prøve at læse den højt for børn til et børneblót, fordi den bog vi plejer at bruge var blevet væk. Det var ikke nogen succes. Den gammeldags, opstyltede tekst kedede børnene enormt og jeg tror ikke bliver meget bendre fordi man ændrer et ord her og der.
Man skal altså ikke købe Lyngvilds bog for teksten.
Det centrale i bogen er Lyngvilds billeder. Et umiddelbart skøn er at ca. halvdelen af bogen består af billeder. Det er simpelthen en fotobog og derfor kunne jeg måske godt have tænkt mig en noget kortere tekst (gerne en mere moderne gengivelse af myterne) og så mere plads til billederne.
Billederne er selvfølgeligt utroligt flotte. Det er de altid i Lyngvilds bøger. De er ikke som de rå, sort/hvide billeder i hans Hávamál bog (link til min anmeldelse af den). De er heller ikke som enkeltportrætterne på Nationalmuseet udstilling. De minder faktisk meget om de billeder som Lyngvild lavede til Fåborg Kirke og som vi alle har fået et indblik i tilblivelsesprocessen af i DR2 serien ”Præsten og Hedningen”. Jeg må indrømme at mit kendskab til Lyngvilds fotokunst begrænser sig til disse 3 projekter.
Det har været Lyngvilds erklærede mål at ”udfordre de gængse opfattelser” af Guderne og især de indre billeder vi har fra Peter Madsens Valhalla tegneserie. Det er et værdigt mål, der er ikke noget værre, end folk der prøver at kopiere andres visioner. Jeg syntes det er lykkedes ham godt med at nå dette mål. Billederne er helt hans egne og det skal roses herfra.
Der er sådan som jeg ser det 3 typer billeder i bogen.
Den ene er sådan nogle opstillede tableauer, hvor flere personer illustrere en begivenhed i Grønbechs tekst.
Den anden er nogle opstillede genstande som vel symboliserer noget i teksten. Det kan f.eks. være Iduns Æbler.
Den tredje typer er gudeportrætter, hvor den gud som der fortælles om, er portrætteret alene eller sammen med en enkelt anden person.
Jeg personligt syntes bedst om den anden type, hvor der udelukkende er genstande på billedet. De er utroligt smukke og sigende. De taler virkeligt til mig. De to andre typer syntes jeg personligt ser næsten for kunstige og opstillede ud. De taler ikke rigtigt til mig, selvom jeg godt kan se at de er utroligt flotte og veludførte.
Jeg har endnu et par kommentarer til billederne. Lyngvild har valgt at give Odin en pragt hjelm fra Yngre Jernalder på. Tror umiddelbart det er en kopi af hjelmen fra Sutton Hoo graven i England. Det giver selvfølgeligt mening, fordi at det virker som om at hjelmens skaber, har forsøgt at give bæreren et ”Odin agtigt” udseende, da hjelmen fremhæver det ene øje, men skjuler det andet. Det sker bla. med de sten der er indlagt hen over øjebøjlerne på hjelmen.
Selvom jeg mener at tanken bag dette valg er god, så syntes jeg at det ikke virker så godt, at Odin har hjelm på hver gang han optræder i bogen. Hjelmen er en del af en krigs-dragt med en slags rustning mv. Jeg syntes ikke at hjelmen passer ind sammen med Lyngvilds flotte guldindlagte dragter. Det virker på mig som Odin bliver gemt lidt væk på billederne og de personer som har åben pande virker mere dragende.
Et andet billede jeg gerne vil nævne er et ellers flot billede af Thor, der svinger Mjølner over et par gedekranier. Han har en flot smedet hammer i hånden, men billedet skæmmes lidt af at hammeren er for lille. Den virker for ”fimset” i hans hånd.
Et billede jeg godt kan lide, er Thor på vej ud for at fiske efter Fenrisulven, jeg kan især godt lide oksehovedet, da oksen har et underfundigt udtryk og som den eneste kigger ud på læseren.
Men som sagt en flot fotobog. Den er værd at have for billederne men ikke teksten, som man kan finde mange andre steder.
Anmeldt af Kim H. Pierri
DISCLAIMER: Jeg har fået bogen tilsendt som et anmeldereksemplar. Min forhold til Jim Lyngvild er ikke det bedste, jeg har flere gange diskuteret med manden på nettet og kritiseret hans billeder til udstillingen på Nationalmuseet. Jeg mener ikke selv at dette har haft indflydelse på min anmeldelse, men jeg syntes at det er vigtigt at læseren er klar over denne uoverensstemmelse.