Forfatteren er museumsinspektør på Nordjyllands historisek museer og har tydeligvis en bred viden om vikingetidens samfund og religion.

Han har forsøgt sig med at skrive om vikingetiden og især tideom omkring overgangen mellem Asatro og kristendom med fokus på 2 samtidige kvindegrave i Nordjylland, den hedenske vølvegrav på Fyrkat og en kristen grav fra Seppersund.

Bogen har en fin gennemgang af vikingetidens Danmark og vil fungere fint hvis man vil danne sig overblik over perioden.

Jeg syntes især godt om ”Helligdom og blot” afsnittet, dog skæmmes det at af indeholde en del moderne ideer og småfejl. Det er spændende at han deler blotene op i 3 forskellige typer: Gaveblót, Soningsblót og fællesskabsblot. Han siger at Gaveblotet handler om ofringsceremonier for at gavne årets begivenheder som høst og såning, Han siger at soninsblotet afholdes for at genoprette relationer mellem guder og mennesker, når der er opstået en ubalance og fællesksabsblotet er i form af et måltid, hvor kødet af det ofrede dyr deles mellem guder og mennesker (Det der i moderne asatro i den engelsksprogede verden kaldes Sumbel). For øvrigt mener jeg ikke der er belæg i kilderne for at guderne fik kødet, jeg syntes kilderne ganske klart fortæller at guderne får blodet og måske huden fra ofringerne. Der vil moderne mennesker måske mene at de der får det ”slagteri affald”, men det er lagt fra tilfældet. Man har jo altid lavet mad af blod, såsom blodpølse/blodbuding og det indeholder mange næringsstoffer. Huderne har kunnet bruges til at lave læder af. Det er som sagt en interessant skelnen mellem forskellige formål for blotene, men jeg kunne godt have tænkt mig, at han gav nogle eksempler på de forskellige typer blót fra kilderne.

Et andet sted hvor han laver en decideret fejl er da han siger at man kan se at Tyr tidligere var vigtig fordi T-runen er opkaldt efter Tyr og ikke Thor. Det kan godt tænkes at pointen er rigtig, men T-Runen ville aldrig kunne stå for Thor, da Thor staves med Th-runen, da det er den måde Thors navn udtales på på oldnordisk (selvom den lydforskel er forsvundet i moderne dansk). Det er også lidt af et problem at han snakker om blót til solhvervene, da dette vist er en 1800-tals opfindelse.

Det er dejligt at han referere hele sektionen om Lejre i Thietmar af Merseburgs krønike og sektionen om Uppsala i Adam af Bremen. Moderne asatro burde læse disse kilder ligeså meget som de læser de islandske, for disse kilder er tættere på hedensk tid end de islandske kilder.

Jeg kunne godt tænke mig at der var mere fokus på religionsemner i bogen, når den nu har den titel, men det er alt i alt en god lille bog.

Kim Pierri, 17/8 – 2020

DISCLAIMER: Jeg har modtaget et eksemplar af bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget.