En af de vigtige kilder til den historiske germanske religion er det oldengelske kvad Beowulf. Dette kvad er skevet i England på oldengelsk. Det findes i et enkelt håndskrift fra omkring år 1000. Det er dog flere århundrede efter at digtets blev skrevet.

Digtet handler om helten Beowulf (ofte kaldet Bjovulf på dansk) som kommer til Kong Roars hal i Lejre og bekæmper det monster der ødelægger freden i Roars hal.  

Det er oversat flere gange, første gang af Grundtvig i 1820. Jeg har i min bogsamling følgende oversættelser:

Jeg foretrækker klart Andreas Haarders oversættelse. Andreas Haarder var ansat på Syddansk Universitet fra 1969-1988 (hvor han var professor fra 1975-88). Han forsvarede sin doktorafhandling om Beowulf kvadet i 1975 som også er udkommet i bogform (Andreas Haarder: Beowulf – The Appeal of a poem). Han har altså en stærk faglig viden om digtet.

Andreas’ faglige viden er er selvfølgeligt en god grund til at læse en oversættelse af så vigtig en kilde. Dog har jeg også andre gode grunde til at foretrække hans oversættelse. Jeg synets simpelthen hans oversættelse er let-læst. Jeg er ikke så glad for at læse lange episke digte, jeg syntes jeg glemmer indholdet når jeg læser den episke digtning. Der har Haarders oversættelse den fordel at hver kapitel (som i digtet kaldes Sang) starter med et kort referat af sangens indhold. Det hjælper mig meget med at holde styr historien under læsningen.

Bogen er for længst udsolgt fra forlaget, men kan købes antikvarisk for mellem 120 kr. – 150 kr. på antikvariat.net (findes nogen gange billigere på bogtorvet.dk).   

Jeg har siden jeg skrev dette opslag opdaget at der findes endnu en dansk oversættelse og det er “Beowulf gendigtet af Keld Zeruneith”. Et link til min anmeldelse af denne bog kan findes her: Link

Hvis man vil læse Beowulf kvadet på moderne engelsk, så er der mange der anbefaler den ny afdøde irske digters Seamus Heaneys oversættelse fra år 2000. Jeg har selv den illustrerede udgave som indeholder mange billeder af historiske genstande og bygninger som hjælper med forståelsen af teksten. Den findes også i en udgave med Heaneys oversættelse ved siden af den oldengelske originaltekst. Desuden kan man købe en CD hvor Heaney selv læser digtet op.

Jeg personligt finder Heaneys oversættelse en smule upræcis, i hvert fald de gange jeg har sammenlignet med Haarders oversættelse, men det er jo også mere en poetisk oversættelse end en faglig oversættelse.

Det er jo altid lidt upræcist med oversættelser. Der skal altid vælges mellem en så præcis oversættelse som muligt eller en der viser værkets litterære kvaliteter. Forskellige oversættere vælger hvor meget de vil fokusere på de to ting. Derfor har jeg endnu en oversættelse jeg er glad for at have i min bogsamling. Det er: Beowulf, text and translation af John Porter. Den udgave jeg har er fra Anglo-Saxon Books fra 1993, men oversættelsen er fra 1975. Han har lavet en ord-for-ord oversættelse med den oldengelske tekst på den modsatte side. Den bruger jeg når jeg skal finde ud af hvad der virkeligt står i en passage, men den er ret svær at læse fra start til slut.  

For os hedninger er digtet meget vigtigt. Godt nok er det ”inficeret” med kristne mytiske karakterer, men værket har en hedensk stemning. Det er nok skrevet (eller redigeret) af nogle af de første kristne stormænd som fortsatte med en kultur der mindede om den de havde i den hedenske tid. Den giver os især viden om kulturen som den udspandt sig i de store haller som dem vi finder i Lejre, hvor den største har været 63 meter lang.

En sjov deltalje jeg vil nævne her til sidst er at det ser ud til at der er tydelige paralleller mellem nogle af de bedrifter Grette udfører den den islandske saga Grettes Saga og dem Beowulf udfører i Beowulf kvadet. Enten ligger samme myte bag de to historier eller også har forfatteren til Grettes Saga haft en version af Beowulf-kvadet til sin rådighed (hvad enten han har fået det fortalt eller læst i et manuskript).

Anmeldt af Kim H. Pierri